11/10/2026
EN FORPREMIERE FLETTET LIDT ANDERLEDES 🍿✨
I Dagmar holder vi af de aftener, hvor fortællingen begynder længe før, lyset dæmpes, og lærredet vækkes til live.
26. oktober inviterer vi til forpremiere på WICKER – en finurlig kærlighedshistorie med Olivia Colman og Alexander Skarsgård, hvor selv kærligheden kan flettes af pil.
Og denne aften lader vi lidt af filmens magi finde vej ud i vores historiske rammer.
Duften af friskpopppede popcorn, serveret i fletkurve, en kølig rabarbersodavand i hånden og tid til at nyde stemningen, inden filmen begynder.
Og måske gemmer aftenen på lidt mere… Vi er nemlig ved at flette flere små overraskelser sammen, som vi glæder os til at løfte sløret for. ❤️
Vi glæder os til at byde dig indenfor i Dagmar.