22/05/2026
✨ Rekordstor opbakning til FrivilligBørs ’26 ✨💜🧡
I onsdags blev FrivilligBørs'26 afholdt – og 2026 blev et år der slog rekorder, både i deltagerantal - og i antallet af aftaler, der blev indgået.
De 53 aktører der deltog, fik indgået hele 146 nye aftaler til frivilligheden i Odense på 75 minutter! Det vidner om et stærkt lokalt engagement og en voksende lyst til at skabe værdi sammen på tværs af foreninger, virksomheder og det offentlige. 🤝✨
Danske Banks lokaler summede igen af idéer, smil, netværk og viljen til at gøre en forskel. FrivilligBørs handler nemlig ikke kun om aftaler og netværk. Det handler om fællesskab. Om mennesker, der vælger hinanden til. Om at opdage, at vi faktisk kan mere, når vi løfter sammen.
Når forskellige mennesker mødes med hver deres styrker, opstår der nye idéer, nye muligheder og relationer, der rækker langt ud over én enkelt dag. 🤝
Nu er det op til deltagerne at føre aftalerne ud i livet og gøre de gode intentioner til reel handling - vi glæder os til at følge aftalerne videre og støtte op her på Frivilligcentret.
TAK til alle foreninger, virksomheder og offentlige aktører, der kom med åbenhed, nysgerrighed og lysten til at gøre en forskel. 🙌
En særlig TAK skal lyde til Danske Bank på Albani Torv 2 i Odense C, som endnu engang stod for et fantastisk værtskab. I skabte de perfekte rammer for dagen med stor gæstfrihed, hjælpsomhed og en varm velkomst, der fik alle til at føle sig godt taget imod. Det betyder meget at have samarbejdspartnere, der ikke bare stiller lokaler til rådighed, men som aktivt er med til at understøtte fællesskabet og engagementet i byen. 🙌
Se alle børsaftalerne, der blev indgået på www.frivilligcenter-odense.dk/boers
I næste uge udsendes en mail til alle deltagere med de indgåede børsaftaler.
På gensyn til FrivilligBørs ’27. 💜🧡